Praktisk information


Spejdergården Tydal

Tydal Jamborette 2024 kommer til at foregå på Spejdergården Tydal, et fredet naturområde ned mod Trene-åen, der om sommeren byder på gode bademuligheder. Tydal’s område dækker i alt 74 ha jord med boldbaner, skov og lejrpladser. De nærmeste byer er Eggebek (2 km) og Tarp (4 km). Spejdergården Tydal er centralt beliggende og velegnet som udgangspunkt for busture til landsdelens mange historiske steder. Find mere information på tydal.dk.

Transport til Tydal

Tydal Jamborette 2024 står i bæredygtighedens tegn. Derfor vil lejren opfordre til at arrangere fællestransport til lejren. Lejrledelsen kan hjælpe med kontakt mellem grupperne.

Tog

Den nærmeste banegård ligger i Tarp. Herfra er der en kort gåtur på 5 km til Jamboretten. Billetter kan bestilles via DSB (til Flensborg) og DB (Flensborg til Tarp).

Bus

Busser kan holde tæt på lejrpladsen. Hvis ikke I er nok til at fylde en bus, kan I med fordel kontakte en af de andre deltagende grupper og arrangere fællestransport.

Cykel

Jamboretten kan også nås via gode cykelruter fra DK. Fra Danmark skal man ramme Hærvejsruten nr. 3 eller Østersøruten nr. 8 - få overblik over alle nationale cykelruter på ruter.dk. Fra Flensborg følger man ruten “Ochsenweg” til Oeversee, her drejer man mod Tarp og Spejdergården Tydal. Som et ægte etapeløb i Tour de France udloves der en gul, grøn eller prikket førertrøje til alle, der har taget cyklen til Jamboretten. Husk cykelhjelm! 🚴

Trailer

Det er muligt at skubbe en trailer til egen lejrplads. Det er ikke tilladt at køre bil på lejrpladsområdet. Trailere må som udgangspunkt ikke blive stående på lejrpladsen under lejren.

Sanitære forhold

Der er toiletter og brusebade med varmt vand på lejrpladsområdet. Deltagerne står for rengøring på skift.

Affald

På Tydal sorterer vi affald efter de gældende regler i området, dvs. efter tyske sorteringsnormer. Du kan læse mere om affaldssortering på Tydal Jamborette 2024 på jamborette.de/affald. Bemærk at affald kun kan afleveres på bestemte tidspunker under lejren.

Program

Du kan finde mere information på jamborette.de/program.

Flaghejsning og -strygning

Der vil være fælles flaghejsning kl. 9:00 på paradepladsen. Der vil uddelegeres hvilken gruppe der er ansvarlig for flaghejsning og strygning på selve dagen til ledermødet. Flaget skal altid tages ned inden solnedgang, dog senest kl 20:00

Fremtidsfestival

Torsdag d. 25 juli er øremærket fremtidsfestivallen. Du kan læse mere her: jamborette.de/fremtidsfestival.

Besøgsdag

Torsdag d. 25 juli er der åbent hus på Tydal Jamboretten 2024. Her kan du invitere dine forældre og venner med til en uforglemmelig dag fra kl 13.30 - 17.00.

Hike

En klassisk hike med et twist. Vi røber ikke noget endnu - men vi lover det bliver vildt!

Pakkeliste

Der skal bruges til personligt udstyr:

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Spisegrej
  • Drikkeflaske

I patruljen skal også bæres:

  • Teltstænger og Presenning til bivuak
  • Køkken udstyr til madlavning
  • Gryde til bål

Forplejning

Madudlevering

Åbningstider

  Morgen Middag Aften
20.07., lørdag     17.00-19.00
21.07., søndag 7.30-9.00 12:30 - 14:30 17.30-19.30
22.07., mandag 7.30-9.00 12:30 - 14:30 17.30-19.30
23.07., tirsdag 7.30-9.00 12:30 - 14:30 17.30-19.30
24.07., onsdag 7.30-9.00 12:30 - 14:30 17.30-19.30
25.07., torsdag 7.30-9.00 lukket pga. fælles frokost 17.30-19.30
26.07., fredag 7.30-9.00 12:30 - 14:30 17.00-19.00
27.07., lørdag 7.30-9.00    

Kølerum til medicin eller specielle behov

Der vil være mulighed for et kølerum til specielle behov. Eksempelvis opbevaring af medicin, eller personer der tager deres egen mad med pga allergier m.m. Kontakt forplejning@jamborette.de for at reservere en plads i kølerummet.

Køkkengrej pakkeliste

Udover det sædvanlige spejder køkkengrej, har i brug for en kartoffelmoser, en rist og en dåseåbner. For at undgå at bruge staniol eller husholdningsfilm kan I tage bivoks madpapir/bivoks wraps med (30cm x 30cm). Det kunne med fordel laves som før opgave på et spejdermøde.

Startpakke

Hver gruppe får udleveret en startkasse med almindelige krydderier og affaldsposer, samt en kogebog.

Kogebog

Du kan finde Jambogrette 2024, vores kogebog, på jamborette.de/kogebog/

Gruppens lejrplads

Bålsteder

Som udgangspunkt skal de eksisterende bålsteder på den tildelte lejrplads bruges. Der må kun graves ny, hvis der ikke er et bålsted. Nyudgravne bålsteder skal sløjfes efter lejren. Bålsteder må gerne efterlades pænere end de forfindes.

Fedtfælder

Der må ikke graves fedtfælder på selve lejrpladsen, men et sikkert sted i beplantningen. Madrester må ikke hældes i fedtfælden – kun spildevand.

Brænde

Et almindeligt brug af brænde er inkluderet. Brændeskur findes på lejrkortet.

Rafter

Der er rafter på Tydal. Hver gruppe har mulighed for at bygge en almindelig lejrplads. Raftegård findes på lejrkortet.

Plantekasse

Alle grupper vil få udleveret nogle plantekasser af træ, der er beplantet med krydderier, der kan bruges til madlavningen. Disse plantekasser må grupperne efterfølgende tage med hjem i gruppen. Der er vedhæftet et billede til forslag af monteringen af plantekasserne, men i må gerne selv være kreative. Vi foreslår i vælger pioneringsreb eller høspindergarn/sisal til monteringen.

plantekasse

Livet på lejren

Kiosk “Sand & Scout”

Åbningstider: i frokostpause (13-14:00) og efter 2. Aktivitetperiode klokken 17:00 -18:00. Ret til ændringer forbeholdes. Vi laver tavler, hvor åbningstider til kiosken opdateres i løbet af lejren. Denne kommer til at stå foran kiosken, så det er bare med at komme forbi og tjekke denne!

Kiosken byder på en lang række lækre snacks, sodavand og is, hvis vejret er godt. Desuden vil der være mulighed for at købe lidt spejdermerch.

Café

Café Ohana Oasis: kl. 9:30 til 18:00*, 19:00-22:00**
Voksent område (18+ ): 22:00 - sidste salg kl. 01:00.
Åbningstider med forbehold for ændringer.

Cafeen kommer til at være lejrens mødested over en kop kakao eller kaffe. Der vil være salg af forskellige drikkevarer, både de varme og de kolde. Desuden vil det for det meste være muligt at købe lidt kage. Der vil være plads til at samles med nye og gamle venner og bare koble af fra det travle lejrliv.

*Cafeen vil være åbent det meste af tiden, med undtagelse for enkelte arrangementer, hvor den lukker for resten af lejren. **Efter klokken 22 vil der ikke være åbent for børn og unge under 18 år.

Betaling

Betaling i cafeen og kiosken kommer til at foregår med Euro i kontanter.

Morgenfut

Trænger de morgenfriske spejdere til lidt bevægelse så tilbyder vi morgenfut. Der vil være valgfrie, fysiske aktivteter som badning, løb eller yoga. Nærmere info meddeles til ledermødet dagen forinden.

Stille- og bederum

Der er adgang til stille og bederum i hovedbygningens første sal. Rummet er åbent hele dagen, alle ugens dage.

Tyddelyt

Tyddelyt er din lejravis som udkommer fysisk hver dag og kan læses forskellige steder på lejren. Her kan du se billeder, læse artikler om dagens begivenheder og få relevante informationer om morgendagens begivenheder.

Internet

Der er trådløs internet på nogle steder af pladsen. Henvend jer til lejrkontoret, hvis der er brug for adgang

Nattero

Der er nattero kl. 23.00 på lejrpladserne.

Badning

Det er muligt og tilladt at bade i Treenen under opsyn af egne ledere.

Mobilopladning

Der vil være mulighed for at aflevere mobilkasser med flere telefoner ad gangen i. Desuden vil der kunne oplades enkelte mobiltelefoner i caféområdet. Begge ting sker dog på eget ansvar.

Glemt og fundet

Har du glemt eller fundet noget, henvend dig til lejrkontoret!

Rygning

Det er kun tilladt at ryge ved bålpladser og på gårdspladsen.

Alkohol

Medbragt alkohol er ikke tilladt på lejren. Hvis der vil nydes alkohol skal de være i caféområdet på markedspladsen, hvor det er muligt at købe vin og øl efter kl. 22:00. Aldersgrænsen til baren er 18 år.

Kort over lejren

Du kan allerede nu klikke dig in på lejrkortet for at se en oversigt over Tydal Jamborette 2024. Men husk at der snildt kan forekomme ændringer.

Sikkerhed

Brand

Hvis der opstår en brand, hvor I ikke selv kan slukke, så ring 112 og kontakt derefter lejrkontoret med det samme. Husk altid at have en fyldt spand med vand ved lejrbålet. Tag gerne branddasker med.

Olieledning

Der går en underjordisk olieledning tværs over Tydals område. Denne er markeret med rød/hvide pæle. Der må ikke graves, tændes bål eller sættes telte op i en afstand af 5 meter på begge sider af olieledningen.

Sirene

I Tyskland alameres det frivillige brandvæsen vha. sirener, som hyler 3 gange i tilfælde af brand, ulykker m.m.. Disse sirener testes hver lørdag kl 12.00 med et enkelt hyl. Skulle I høre lyden fra en sirene én af dagene, så gå ikke i panik, sirenen er vigtig for det frivillige brandvæsenet, ikke for os spejdere.

Siden opdateres løbende...
Vi melder løbende mere praktisk information ud. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.
Senest opdateret: 25.06.24.

Tilbage til toppen af siden.